WEB TV og Streaming

Hjemmesko, badetøfler eller skistøvler?

Du kan logge på WEB TV på Mit YouSee og se dine tv-programmer, når du rejser indenfor EU samt EØS-landene Norge, Island og Lichtenstein. Uanset om du er i badetøfler eller i skistøvler, kan du læne dig tilbage og streame live-TV samt se de film og serier, der er i dit abonnement. Har du adgang til YouSee Musik, kan du også lytte til din foretrukne musik. Du skal have YouSee TV & Film-appen for at få adgang til dine TV-kanaler og streamingtjenester på din mobil eller tablet. Du kan modtage dine TV-kanaler og streamingtjenester i de nævnte lande i op til 30 dage ad gangen. God fornøjelse!

Streaming

Uanset om du er på farten eller hjemme, kan du streame fra fx. DRTV som er en gratis tjeneste. Streaming er en ny virkelighed! I streamingverdenen zapper man ikke på sin fjernbetjening, men skifter mellem apps - det kan f.eks. være DRTV, TV2 Play, HBO, Netflix, dplay eller andre tjenester. Der findes rigtig mange streamingtjenester og der kommer hele tiden nye til. Streaming giver en større valgfrihed på indhold og fleksibilitet, du ser TV ude eller hjemme når du har lyst. Du behøver bare en internetforbindelse.

For at komme i gang skal du opgive tanken om enkelte kanaler og i stedet tænke på din interesse for indhold. Du skal finde den tjeneste som udbyder det indhold, som du har interesse i at se. Prisen på de forskellige tjenester er meget forskellig.